Af Allan Falk

Tekst: Ord 3, 5 – 6: Stol på Herren af hele dit hjerte,
og støt dig ikke til din egen indsigt.
v6  Hav ham i tankerne på alle dine veje,
så vil han jævne dine stier.

Guds vilje!
Dokter Baker forlod i 1939 både sin undervisning og sit pastorale arbejde ved Baptistkirken i Fort Worth i Texas og tog til Kina, og det i krigstider.

Hans holdning var, at det sikreste sted man kan være, er der hvor Gud ønsker en.

Før Doktor Baker rejste til Kina sagde han til sin ven Bill:
”Bill, der er mange der mener vi er skøre når vi rejser til Kina i krigstider,
men for os er det simpelthen bare Guds vilje.

Det er sådan en god følelse at kunne sige, at hvis vores skib bliver bombet i Hong Kong havn, således at vi aldrig sætter vore fødder på Kinesisk jord.

Da vil jeg have det godt, simpelthen fordi jeg er i gang med at gøre Guds vilje.”

Guds vilje for os
I dag har jeg lyst til at stille spørgsmålet, hvad er Guds vilje for os? Dig og mig!

Lad os læse fra 1 Tess 4, 3:
For dette er Guds vilje, at I skal helliges.

I denne sammenhæng taler Paulus ganske vist om det at afholde sig fra ægteskabsbrud,
men meningen er ganske klar.

Gud ønsker at rense os fra det som er selvcentreret og ondt.

I Rom 8, 29 udtrykkes det således: For dem, han forud har kendt,
har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede,

Når Gud ønsker at forme dig og mig,
så vi kommer til at ligne Jesus Kristus, så kan man vist godt kalde det en helligelse,
det at blive sat til side til noget specielt.

De store spørgsmål
Når Gud universets skaber og hersker vil noget med dig og mig personligt, og det er så radikalt, som at hellige os, så vi kommer til at ligne Jesus Kristus, Guds egen søn,
så kan der godt opstå nogle spørgsmål.

Det gør der i hvert tilfælde i mit sind.

Det bliver naturligt at spørge: Hvad er det egentligt Gud ønsker, at gøre for mennesker?
Hvad betyder det for mit liv?

Hvis du på nuværende tidspunkt har fået fornemmelsen af, at jeg er ved at bevæge mig ind på et kontroversielt emne, så har du så ganske ret.

Spørgsmålet om, hvor gode vi må være for at kunne frelses eller tanken om, at Gud er så kærlig, at han frelser alle.

Ja den har alt for ofte været en kilde til usikkerhed iblandt os kristne.

Så skulle der være noget af det jeg siger, der støder dig, er uklart eller urigtigt efter din opfattelse.

Så kom til mig bagefter, jeg vil hellere gerne tale med dig. Jeg har tænkt over disse ting længe.

Og jeg har mærket spændingerne omkring emnet på min egen krop, i mit eget liv, derfor har jeg en byrde for at dele disse tanker med dig.

Hvad skal der ske?
Når Gud ønsker at vi skal ligne Kristus, så er det jo fordi han planer på, at tilbringe evigheden sammen med os på den nye jord han vil skabe.

John Wesley stifter af Metodistkirken mente at retfærdiggørelse er nødvendig for at få adgang til himlen og at helliggørelse er nødvendig for at være egnet til at leve i himlen.

Godt 100 år senere skrev E. G. White en af grundlæggerne for vor kirke og gav udtryk for nøjagtig sammen holdning.

Retfærdiggørelsen er de fleste ikke så bange for, mange mener den kan klares ved at Kristus tilgiver.

Er man tilgivet er man jo ikke længere skyldig og dermed har man jo opnået en form for retfærdighed.

Et lille kig i saligprisningerne vil afsløre, at der er en lang større dybde i det, men det er ikke emnet for i dag, så lad det ligge.

Helliggørelsen derimod syntes mere alvorlig, den indebære jo en radikal personlig forandring af karakter og livstil.

Det Gud kræver

Hvad betyder dette så i praksis?

I Ef 5 (27) taler Paulus om, at Kristus renser menigheden, så han kan føre den frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri.

Og i Ez 36 (26) siger Gud gennem profeten Ezekiel, at han vil give os et nyt hjerte og en ny ånd i vort indre. …. Så vi følger Guds love og omhyggeligt holder hans bud.

Det harmonere godt med Jesu egne ord til kvinden der blev tage i ægteskabsbrud: (Joh 8, 11)

Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.

Bibelen er fuld af paradokser. Tilsyneladende ser det ud til at du og jeg skal blive syndfrie i dette liv for at kunne frelses.

Hvis man er hellig og omhyggeligt holder alle Guds bud, kan man vel kaldes syndfri?

Alligevel siger Apostlen Johannes (1 Joh 1, 8)

Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.

I det Jesus kalder sig selv sandheden, så betyder det, at dem der påstår at være uden synd,
de har ikke Kristus i sig.

Kong Salomo skrev følgende i (Præd 7, 20): Intet menneske på jorden er så retfærdigt,
at han kun gør det gode og aldrig synder.

Her har vi så spændingsfeltet.

I Mesterens Efterfølgere på side 296 beskrives det således: Ingen af apostlene eller profeterne hævdede at være syndfrie.

Mennesker, der har levet Gud allernærmest, mennesker, der hellere ville ofre selve livet end bevidst begå noget forkert, mennesker, som Gud har hædret med guddommeligt lys og kraft, har indrømmet deres naturs syndighed.

Ingen hverken før eller nu bør altså hævde at de er syndfri, alligevel taler Bibelen tydeligt om, at vi skal bringes ind i et forhold til Gud og hans lov, hvor vi omhyggeligt holder hans bud, som vi læste fra Ezekiel.

Vort hjerte og vort legeme.                       
Når Gud nu vil give os et nyt hjerte, og Kristus vil sende os Helligånden til hjælp, hvorfor er det hele så så kompliceret.

Hvorfor dette paradoks?

At være fuldkommen og alligevel ikke helt fuldkommen.

I Fil 3 taler Paulus netop om dette ikke at være fuldkommen endnu, men at fuldkommenheden ligger i det at jage efter målet, sejrsprisen.

I vers 20 fortæller Paulus så hvad det er han længes efter. Han skriver: Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.
Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.

Her ligger en meget dyb sandhed. Vi får ikke et nyt hjerte når Jesus kommer igen.

Det kan vi få her og nu. Det giver Gud til enhver troende, når de helt og fuldt tager imod ham.

Det vi får når Jesus kommer igen, det er et nyt legeme. Et herliggjort legeme.

Som kristen lever du altså med et hjerte, der er på Guds side, men med en krop,
der har lyst til noget helt andet.

Et legeme der har en syndig natur.

Fra bogen Mesterens Efterfølgere læste vi lige før, at alle Bibelens store skikkelser,
de har indrømmet deres syndige natur.

Paulus taler om paradokset i sit 7 kapitel til Romerne idet han siger: Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.

Og i Rom 8, 12 skriver han: Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det.
Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I Ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.

En kristen lever altså med et hjerte der er venligt stemt overfor Gud og en krop der ikke er.

En kristen har således fået et nyt hjerte af Gud, som gerne vil lyde Gud, men samme kristne har fremdeles et legeme der ønsker at tilfredsstille sine egne lyster.

Derfor er det kristne liv i sandhed en kamp, som kun kan vindes ved Guds hjælp.

I bogen Mesterens Efterfølgere på side 75 fremhæves det, at Gud ikke vælger engle, der aldrig har syndet, til at være hans repræsentanter blandt mennesker, men mennesker, mænd (eller kvinder) med samme slags lidenskaber som dem, de søger at frelse.

Kristus fik menneske skikkelse, for at kunne forstå os faldne mennesker.

Vi må tilsyneladende beholde vore syndige lidenskaber lige til Jesus kommer igen, for at kunne forstå dem som Kristus sender os til.

Du kender beretningen om Kain og Abel. Kain endte med at dræbe sin broder, men før han gjorde det, så talte Gud til ham og sagde: Synden vil begære dig, men du skal herske over den.

Fra de allerførste blade i bibelen gjorde Gud det klart for os.

At i denne syndige verden, er alle belastet med en syndig natur, men vi skal ved Guds hjælp herske over disse uønskede tilbøjeligheder.

Frelse ved tro
Med alle disse tanker i baghovedet, da bliver budskabet fra Paulus eller Martin Luther om frelse ved tro og tro alene virkeligt dyrebart.

Det bliver rimeligt tydeligt, at ingen frelses ved egen hjælp.
Kun Kristus kan udvirke et frelses mirakel.

Hvem er det så der frelses?
Hvad gør dette mirakel ved mennesker?

Lad os finde nogle eksempler på hvem de frelste kan være.

Vi vil begynde i Matt 25, 31 – 40: Verdensdommen.

Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. v32  Og alle folkeslagene skal samles foran ham,
og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene;
v33  fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. v34  Da skal kongen sige til dem ved sin højre side:  Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer,  siden verden blev grundlagt. v35  For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36  jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel,
og I besøgte mig. v37  Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?
v38  Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj?
v39  Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40  Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre,
det har I gjort mod mig.  

Budskabet er ikke til at misforstå. Dem der gør godt mod de trængende uden at spekulere på, at de har gjort noget specielt, de er velkomne i Guds rige.

Dette harmonere godt med Jesu ord i Matt 22, 37 – 40: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ v38  Det er det største og det første bud. v39  Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ v40  På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Jesus er lige ud: Kærlighed til Gud og medmennesket; det er påkrævet.

Ligeledes siger Jesus ( Matt 7, 21): Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! Til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, som gør min himmelske faders vilje.

Hvad er så Guds vilje?

Med de tekster vi har læst som baggrund, former der sig et billede af, at Gud vil, at vi skal elske Gud og medmennesket, gør vi det, så opfylder vi alle krav.

Jesus siger at kærligheden er opfyldelsen af hele loven og profeterne.
Du kan ikke elske og så samtidigt bryde et eneste af Guds bud.
Er egenkærligheden trådt til side, så vil du gøre alt for at lyde Guds vilje ned til mindste detalje, så godt som du forstår Guds plan for dig.

Vi er kaldede til at være disciple af Jesus.

Han forventer ikke at vi kan alt eller forstår alt, men han forventer at vi følger ham fra dag til dag. Når han giver os en opgave, så løser vi den. Når han advarer os mod et eller andet, så høre vi efter. Vi følger hans undervisning.

Det at være en kristen er ikke noget du gør i dig selv. Det er et undervisnings forløb, hvor Jesus er læreren og du er eleven. Skal det lykkes, så må du følge lærerens ønsker, råd og vejledning.

Du kan ikke være i opposition til læreren.

Forholdet til Jesus
Frelses vejen syntes at være et lærere og elev forhold, der er fyldt af kærlighed mellem læreren og eleven.

Hvordan hænger det så sammen med bibelens ihærdige tilskyndelser, som for eksempel i Heb 12, 14, hvor der står: Stræb efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren.

Når man mindst 5 steder i det nye testamente kan støde på ordet stræb, når det gælder dit og mit kristenliv, hvordan skal du og jeg så tænke.

Er det alt sammen bare et spørgsmål om, at tage sig sammen?

Vi kender det fra enhver børne flok, motivationen betyder alt, nogle børn lytter til læreren fordi de elsker deres lærere, andre er øjentjenere, og gør kun det rigtige for at tækkes læreren.

Det giver heller ikke mening, hvis jeg begynder at sejle med Green Peace for at komme på forsiden i aviserne som en helt.

Det giver kun mening, hvis jeg oprigtigt elsker naturen og gerne vil beskytte den.

Uanset hvordan vi vender eller drejer det, så bliver kærligheden til Gud og med mennesket altså en fællesnævner.

Saligprisningerne

Når vi tænker over kærligheden til Gud og hans søn Jesus Kristus. Specielt Kristus som korsfæstet.

Ja, da får vi virkelig perspektiv på kærligheden.

Når vi bliver klar over, at det er vor egenkærlighed der bragte Jesus op på korset.
Ja da bliver vi virkelig kede af alt det i vore liv, der er Gud imod. Synden, som bibelen kalder det.

Da forstår vi, hvad det er Jesus taler om i Saligprisningerne (Matt 5, 4) når han siger:
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.

Budskabet er, at de der er oprigtigt kede af det uretfærdige og syndige i deres eget liv,
de skal trøstes. De skal opleve evigt liv sammen med Kristus.

De frelste
Bibelen beskriver ikke de frelste som fuldkomne i den forstand, at de er syndfrie, men de stræber efter det, idet de har Jesus Kristus som deres forbillede og læremester.

Med Jesus som en elsket læremester, kan man ikke undgå, at komme til at afsky synden og man kan heller ikke undgå at lade sig smitte af hans kærlighed og barmhjertighed mod andre.

Kort sagt, så elsker en kristen selv sin værste fjende, og er mere end parat til at vise sin modstander barmhjertighed.

Mandela
Dette kan intet menneske gøre uden Guds hjælp. Lad mig citere netop afdøde Nelson Mandela, han sagde: Jeg er ikke en helgen, medmindre du tænker på en helgen som en synder, der bliver ved med at prøve.

Skulle jeg gøre Mandelas ord til mine, ville de lyde således: Jeg er ikke hellig endnu, medmindre du tænker på en hellig, som en synder, der ved Kristi hjælp bliver ved med at prøve.

Lad os alle i fælleskab og med Kristi hjælp blive ved med at (gå) stræbe fremad mod målet.
Idet vi med Paulus erkender, at Kristus, som har begyndt sin gode gerning i os,
han vil også fuldføre den indtil Kristi Jesu dag. Fil 1, 6.

Når vi således lægger vor stræben i Kristi hænder, da kan vi også opleve den fred det giver i sindet.

For Jesus har selv forkyndt hvad der er Guds vilje. Vi finder det i Joh 6, 40: For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg (det vil sige Jesus) skal oprejse ham på den yderste dag. Amen.

Del siden