Af Allan Falk

Skriftlæsning: Jakob 1, 1 – 4: Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags;
v3  I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. v4  Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.

3 Indlæg indledt med et lille resume.

Det er mig en glæde, at bringe det tredje indlæg, hvor jeg ønsker at viderebringe, hvad jeg tror er det væsentlige i de tre engles budskaber.

Vi indledte med at konstatere, at disse tre engles budskaber er budskaber direkte fra Gud Fader selv til dig og mig.

Engel betyder budbringer; enhver discipel af Jesus bør derfor se sig selv som medansvarlig for at bringe dette budskab ud i verden.

Vi har set på betydningen af, at frygte Gud.

Vi så ud fra adskillige bibel tekster, at det at frygte Gud eller at besidde gudsfrygt vil sige:

At agte ham højt.
At være lydige mod hans bud og ønsker.
At elske ham med alt det vi indeholder.

Vi så også hvordan det at give Gud ære eller at herliggøre ham, handler om, at lade Gud forvandle vor karakter, så vi genspejler Jesus Kristus i den måde vi lever på.

Vi talte om, det at tilbede en skabende Gud alle ugens 7 dage.
    Det at leve i harmoni med Gud også på hverdagene, og det at hvile på den syvende dag
    sammen med ham der skabte i løbet af 6 dage og hviler på den 7.
Vi så, at det er skaberen og ikke skabningerne der sætter dagsordenen.

Så oplevede vi hvordan der kom en anden engel med budskabet om, at dele af kristenheden
er faldet. Det vil sige, at man ikke lever efter den første engels budskab.

Selvransagelse
Her er det måske på sin plads, at vi spørger os selv:
1) Akter vi Gud over alt andet?
2) Er vi lydige over for alle Guds ønsker?
3) Elsker vi ham højere end alt andet?
4) Er vore liv fyldt af Åndens frugt, således at vore liv herliggør Gud?
5) Tilbeder vi Gud på den måde han ønsker det?

Hvis ikke, så er vi også en del af Babylon!

Dette er værd at tænke over, inden vi går videre i Bibelens tekst og læser Guds sidste advarsel til verden.

1)  Åb 14, 9 – 11: Guds sidste advarsel til dem der er i Babylon.

Med det i rygsækken så må vi hellere læse den tredje engels budskab:  Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, v10  skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. v11  Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke.

a) Tilbedelse af dyret og dets billede.

Guds budskab er tydeligt, hvis nogen tilbeder dyret eller dets billede, så vil de modtage Guds straf, som er evig udslettelse.

Hvem er så dette dyr og dets billede?

Før vi går videre og forsøger at give et svar, så lad os læse nogle interessante vers i
     Åb 18, 4 – 5.

Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige:
      Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. v5  For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder.

Når vi knytter disse tekster i bibelen til falden protestantisme og den Romerske kirke, så er det uhyre vigtigt, at vi husker, at Gud selv har sagt, at han har sit folk i Babylon, og at han kalder dem ud derfra.

Gud har sine folk i alle kirker og han elsker dem.

Det må vi aldrig glemme når vi åbner Daniels bog og Åb 13, og finder den information der leder os til den udlægning, der identificere den Romerske kirke som denne kvinde eller dyret og dets billede som Amerika engang i fremtiden, når Amerika i følge bibelsk profeti vil sætte sin grundlov til side og begynde at bruge verdslig magt til at gennemføre kirkens ønsker.

Men hvad var det der stod i vers 9? »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd,

Først nævnes tilbedelse. Ifølge det første bud i ti buds loven og ifølge den første engels budskab er det Gud vi skal tilbede, så der er åbenbart en strid omkring tilbedelse. Gud ønsker at blive tilbedt og det gør hans modstander Satan åbenbart også.

Dernæst nævnes et mærke på pande eller hånd.

I 5 Mosebog 6, 8 tales der om et tegn på hånden og et mærke på panden.
     Det var de ti bud der var tale om.

Kan det tænkes, at Guds modstander også har en lov som han gerne vil have gennemtvunget?
     At han også har et mærke der er specielt for ham.

b) Sabbatten.

Når man ser på ti buds loven, så skal man ikke lede længe for at konstatere, at det største angreb der er foretaget på den, det er omkring tilbedelse, nemlig helligholdelse af sabbatten.

Den første engel fortalte os, at vi skulle både adlyde, elske og tilbede Gud. Måske vi har et spændingsfelt her?

Nogle følger den første engels budskab også når det gælder sabbatten og andre ignorere dette vigtige budskab.

Men er søndagen da så vigtig for den Romerske kirke.

Lad os læse et par udtalelser fra det apostolske brev Dies Domini skrevet af John Paul II i 1998.

Her finder man følgende under det 7 afsnit:
Søndag er en dag, som er knyttet til hjertet af kristen livet.

Under punkt 19 læser vi ligeledes, at søndag er knyttet til hjertet af al tilbedelse.

Under punkt 30 fortælles det, at søndagen her ved begyndelsen af det tredje årtusinde er et uundværligt element i vor kristne identitet.

Under punkt 81siges det, at de åndelige og pastorale rigdomme ved søndagen i sandhed er store.

Der er tilsyneladende ikke nogen tvivl om, at søndagen er overordentlig vigtig for den Romerske kirke.

Men hvad siger Gud så om sabbatten?

I 2 Mose 20, 10 fortælles vi, at Gud holder sabbat på den syvende dag, og i vers 9 er det klart, at det ønsker han også at vi skal.

I 2 Mose 31, 13 siger Gud, at sabbatten er et tegn mellem ham selv og hans folk.

I Es 66, 23 fortælles vi, at vi også skal holde sabbat på den nye jord.

Gud er åbenbart tydelig omkring sabbatten, men hvad mener han om søndagen som tilbedelses objekt?

I Ez 8 viser Gud profeten mange af de afskyelige ting, der foregik i Jerusalem.

Lad os læse fra vers 13: Han sagde til mig:
»Du skal få at se, at de begår endnu mere afskyelige handlinger.«

v14  Så førte han mig til nordporten til Herrens tempel, og dér sad kvinderne og græd over Tammuz. v15  Han sagde til mig: »Har du set det, menneske? Men du skal få endnu mere afskyelige ting at se.«

v16  Da førte han mig ind i den indre forgård til Herrens tempel. Og dér, ved indgangen til Herrens tempel, mellem forhallen og alteret, befandt sig henved femogtyve mænd med ryggen mod Herrens tempel og ansigtet mod øst. Vendt mod øst tilbad de solen. v17  Han sagde til mig: »Har du set det, menneske?
Er det ikke nok, at Juda begår alle deres afskyelige handlinger og fylder landet med vold og krænker mig igen og igen?
Nu rækker de også vinranken op i næsen på mig!

Gud viste altså Ezekiel værre og værre ting som Israel gjorde.
     Det værste var så tilbedelsen af solen, hvorom Gud sagde:
     Nu rækker de også vinranken op i næsen på mig!

Nu provokere de mig lige op i mit åbne ansigt!!!!

Hvad har soltilbedelse med søndags helligholdelse at gøre, spørger du måske?

Vel lad os læse en enkelt sætning fra det før nævnte pavelige hyrdebrev.
     I punkt 27 læser vi følgende:

Forstandig pastoral fremsynethed foreslog for kirken, at man skulle kristne begrebet søndag som ”solens dag”.

I den Romerske kirke er man altså fuldt bevidst om sammenhængen mellem søndagen og soltilbedelse.

Rigtigt meget af bibelens indhold peger således kraftigt på sabbatten som den store prøvesten i den sidste kamp mellem Jesus og hans modstandere.

Valget er dit, vil du tilbede Gud eller hans modstander?

  Sabbatten vil en dag blive prøvestenen.

Budskabet fra de tre engle er egentlig meget klart.
     Den første engel fortæller, hvilken levestil man må tillægge sig,
     for at bestå i de sidste tider.

Den anden engel fortæller, at en del af kristenheden ikke lever op til den første engels budskab, men er faldet fra det.

Den tredje engel fortæller så, at hvis ikke man slutter sig til den første engels budskab,
     og tilbeder himlens Gud på hans måde, så vil det få evige konsekvenser.
Man vil miste samværet med Gud. Den skabende Gud.

c) Guds endelige dom.

Gud er meget klar omkring udfaldet af det forkerte valg!

»Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, v10  skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. v11  Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke.

I Salme 11, 4 – 7 udtrykker David det samme budskab på denne måde:
Herren er i sit hellige tempel, Herrens trone er i himlen.
Hans øjne iagttager, hans blik prøver menneskene.
v5  Herren prøver retfærdige og uretfærdige, og han hader dem, der elsker vold.
v6  Han lader glødende kul og svovl regne over de uretfærdige,
og en glohed vind bliver deres skæbne.
v7  For Herren er retfærdig, han elsker ret, de retskafne skal se hans ansigt.

Bibelens budskab syntes at være klart, dem der elsker og tjener Gud, skal se hans ansigt engang.
Dem der forkaster Gud og tilbeder Guds modstander, vil møde sit endeligt i en glohed vind.

Det lyder voldsomt, måske jeg skulle indskyde her, at jeg ikke tror på et evigt brændende helvede.
     Du kan jo heller ikke finde ilden fra Sodoma og Gomorra mere. Ilden er slukket.
Jeg mener det beskriver en evig udslettelse. En evig glemsel.

2)  Situationen for dem der frelses.

Hvordan er det så, at være dem der kommer til at opleve den sidste tids udfordringer?

Lad os læse Åb 14, 12: Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.

Lad os se på det med udholdenhed. Hvad er der tænkt på?

Måske Åb 13, 10 giver os en ide, lad os læse:
Skal nogen i fangenskab, kommer han i fangenskab, skal nogen falde for sværdet, falder han for sværdet. Her kræves der udholdenhed og tro af de hellige!

Det syntes klart, at nogle af de troende i den sidste tid vil få det svært.
     De vil få brug for udholdenhed. Ind imellem vil de føle sig forladt af Gud.

Selv det gamle testamente giver os klar besked om dette.
     Es 54, 7 – 8:
Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage.
       v8  I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig,
      men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren, der løskøber dig.

Hvorfor kommer Guds svar ofte så sent?
     Hvorfor skjuler han sommetider sit ansigt et øjeblik?

a)   De helliges udholdenhed.

For Daniels tre venner har minutterne indtil de røg ned i ildovnen sikkert været lange og fyldt med bøn. Det har været et langt øjeblik!

Endnu tidligere i historien møder vi Jakob på vej hjem fra landflygtighed.
Hans broder Esau som han snød 20 år tidligere, er på vej imod ham med 400 krigere.
     Han selv, hans koner og børn er i livsfare. Kun Gud kan redde ham.

Jakob søgte ensomhed i natten for at bede om hjælp.
     Der i natten kom han i kamp med Kristus selv.
Da morgenen gryede gav Kristus ham følgende vidnesbyrd:
1 Mose 32, 29: du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret.

Du og jeg har alle sammen forhold i vore liv, som ikke kan ændres uden en virkelig bønne kamp med Kristus Guds søn.

Hverken Job eller Daniel i løvekulen klarede, at holde deres gudsforhold i orden uden at kæmpe med Kristus i bøn.

Jakob måtte således igennem nattens bønne kamp, for at søge tilgivelse for alle sine tidligere fejltrin. Først da fik han fred i sjælen, så han fik modet til i tro på Guds beskyttelse, at kunne møde sin broder Esau.

Jesus fortalte da også engang en lignelse om en fattig enke, der med stor udholdenhed søgte en dommer om hjælp. Han havde ikke lyst til at hjælpe hende, men gjorde det alligevel for at slippe for hendes plageri.

Jesu konklusion er fantastisk han sagde (Luk 18, 7 – 8):  

Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? v8  Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«

Når kriser strammer til, så taler Jesus ikke om, at bede en enkelt bøn. Nej han taler om at bede dag og nat. Eller som han også siger det i vers 1, man skal bede og ikke blive træt.

Jesus opfordre altså til udholdenhed i bønnen. Det ligner en Jakobskamp.

Det er også interessant, at lægge mærke til hvor hurtigt Gud vil svare dem i nød.
I vers 8 siger Jesus, at Gud vil skaffe dem ret, og det snart. Der står ikke øjeblikkeligt, men snart.

Så er det op til en alvidende Gud, at afgøre hvor snart svaret skal komme.

Forestil dig Jesus i Getsemane og på korset; også han måtte vente; også han måtte gå igennem kampen i tro. Svaret kom først søndag morgen da han slog øjnene op igen.

Hvorfor må vi somme tider vente, hvorfor må vi prøves?

I bogen Kristi lignelser side 173 finder man følgende tanke.

(Gud) tillader at prøvelsernes dybe vande skyller hen over os,  for at vi skal komme til at kende ham og Jesus Kristus, som han har udsendt, og for at vi skal få en dyb længsel i vort indre efter at blive renset fra synden og gå lutret ud af prøvelsen
og være helligere og lykkeligere.

Tanken syntes at være, at mange af os har brug for en slags Jakobskamp, for at vores gudsforhold kan knyttes så stærkt, at det kan bære os hele vejen hjem.

Appel.

Budskabet til os i dag, fra den tredje engel er, at hvis vi i sandhed tilbeder Gud i himlen,
den skabende Gud, så vil han også frelse os.

Dernæst er budskabet været, at Gud for at frelse os til tider føre os igennem en Jakobskamp.
     En kamp som vi vil gå helligere og lykkeligere ud af, hvis vi efter Jesu ord beder utrætteligt.

Når vi beder utrætteligt, så vil Jesus høre os snart, måske ikke øjeblikkeligt men snart.

Lad os ligesom Daniel og hans venner stole på Gud, og holde ud i den bønne kamp,
som helt sikkert vil blive nødvendig, gør vi det, vil han også føre os frelste igennem til sit rige.
               Amen.

Del siden