Af Allan Falk

Det evige evangelium og Guds frygt.

Skriftlæsning: 5 Mose 4, 9 – 10: Men tag dig i agt, og pas godt på, at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet; det må ikke gå dig af minde, så længe du lever. Fortæl det til dine sønner og dine sønnesønner, v10  fortæl om den dag, da du stod for Herren din Guds ansigt ved Horeb, og Herren sagde til mig: »Kald folket sammen hos mig; jeg vil forkynde dem mine ord, så de lærer at frygte mig, så længe de lever på jorden, og så de lærer deres sønner det.«

1 Indlæg: (De 144.000 der ikke er sølet til med kvinder og) Forkyndelsen af det evige evangelium plus nogle tanker om Guds frygt.

Som en del af prædikant skaren i vor menighed,
     er jeg adskillige gange blevet præsenteret for spørgsmålet.
Hvorfor er der aldrig nogen af vore prædikanter, der fortæller om de tre engles budskaber?
Efter nærmere eftertanke må jeg erkende,
     at jeg under min opvækst i kirken hørte meget lidt til de tre engle.
Hvorfor har jeg egentlig ikke filosoferet så meget over,
     men jeg satte mig for, at sætte mig lidt ind i budskabet fra disse tre engle
     og det vil jeg gerne dele med jer.

Emnet viste sig at være så interessant, at det behøvede mere end bare en prædiken.
Ja selv de tre sabbatter jeg havde sat af til det, var egentligt for lidt.
     Så der ender nok med at blive 4.

Emnet er interessant ikke bare fordi,
     det har en prominent plads i Syvende Dags Adventistkirkens profetiske selvforståelse,
     men også fordi det er knyttet til det centrale budskab i Åbenbaringens Bog.
     Nemlig kapitel 12, der med maleriske symboler beskriver kampen mellem Satan
     og hans engle på den ene side, og Kristus og hans menighed på den anden side.

For at forstå vigtigheden af emnet, så vil jeg gerne at vi sammen begynder med at læse fra
Åb 1, 1 – 3: Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes, v2  der hermed bevidner Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd, alt det, han har set. v3  Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.

Sagen er klar, her har vi et budskab fra Gud Fader selv, som han gav til sin Søn Jesus Kristus,
     som sendte det med en engel til Johannes, der så deler det med os.

Altså er det et budskab fra Gud Fader til dig og mig!!!!!!

I kapitel 14 har vi så disse tre engles budskaber, der åbenbart er budskaber fra Gud,
     der skal hjælpe dig og mig med at  bestå i denne kamp mellem dragen og Kristi menighed.

Altså en hjælp til dig, så du kan modstå Satans angreb på dig.    

Da det ikke er muligt, at gå i dybden med alle de farverige detaljer som disse tekster byder
     på, vil jeg forsøge at gøre følgende.

a)   Jeg vil gå dybest til værks omkring Guds budskab angående det ægte kristen liv.

b)  Informationen omkring Guds modstander og advarslerne deromkring vil jeg nævne kort uden den store forklaring.
Det vil sige, at jeg vil tillade mig, at fortolke uden at dokumentere enhver detalje.

1)  Ab 14, 1 – 5: De kristne der oplever Jesu genkomst.

Med denne introduktion, så vil jeg gerne lægge ud med at læse Åb 14, 1 – 5:
     Grunden til at jeg vælger, at begynde med netop disse vers,
     er at den gruppe der her omtales, syntes at have hørt og forstået de tre engles
     budskaber.
Lad os læsse:  Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande. v2  Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper. v3  Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden. v4  Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, v5  og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl.

Teksten fortæller, at disse 144.000 sang og spillede på harpe i Jesu nærvær,
     altså må det være efter Jesu genkomst, men hvem er de?
Et uddybende svar på dette spørgsmål ville kræve rigtig megen tid, så her vil jeg kun ganske
     kort placere disse syngende harpespillere i den bibelske kontekst.

a) Lidt kontekst fra kapitel 13 og sidste halvdel af kapitel 14.

I sidste halvdel af kapitel 13, det vil sige lige før disse musikanter nævnes, fortælles der i et
     billedsprog om, hvordan både religiøse og politiske magter en dag vil bruge sin
     indflydelse til at få hele verden til at følge den Romerske kirkes ønsker.

Videre fortælles det, at dem der ikke vil acceptere de religiøse og politiske tiltag der ifølge
     skriften uvægerligt vil komme, de vil blive udsat for store vanskeligheder.

De 144.000 er altså beskrevet lige efter en profeti om,
     at den sidste tid vil byde på store udfordringer.

I sidste halvdel af kapitel 14, det vil sige lige efter de tre engles budskaber beskrives Jesu
     genkomst ligeledes i billedsprog.
Beskrivelsen af disse 144.000 er altså lagt ind i teksten lige imellem et profetisk budskabet
     om den sidste tids vanskeligheder og en symbolsk fremstilling af Jesu genkomst.

Vi kan altså konkludere, at disse 144.000 må være en del af de frelste.
Den del af de frelste der lever når Jesus kommer igen.
Dem der kommer til at stå den sidste tids prøvelser igennem.

Inden du hænger dig fast i, at 144.000 ikke er ret mange, så forestil dig tallet som symbolsk.
I kapitel 7 står der også om de 144.000 plus en stor skare som ingen kunne tælle.

Når bibelens tekst beskriver en gruppe, der lever lige når Jesus kommer igen,
     så er det relevant at spørge, hvordan de lever?

b)   De følger lammet.

Der står, at de følger Lammet, det vil sige Jesus hvor han går. Altså er de Jesu disciple.
     De følger ham i tykt og i tyndt.

        c) De har ikke sølet sig til med kvinder.

Videre står der, at de ikke har sølet sig til med kvinder.
Det handler altså ikke om mænd der forlyster sig i kvinder eller om kvinder der er til kvinder.
Igennem hele bibelen er kvinden et symbol på Guds folk.
I Jeremias 2, 2 siger Gud om Israels folk:
     Jeg husker din trofasthed, da du var ung, din kærlighed, da du stod brud.  
I det gamle testamente var Israels folk symbolsk set Guds kvinde eller hustru.

I Åbenbaringens bog, som vi er i gang med at se ind i, er der to prominente kvinder.
     En ren kvinde, som den bibelske tekst selv udlægger som en ren menighed der tilhøre
     Gud.

Dertil en skøge eller en uren kvinde, der ud fra de bibelske tekster må tolkes som en kirke,
     der er frafalden.

Når vi læser, at de 144.000 ikke har tilsølet sig med kvinder, så vil man ved at studere Daniels
     Bog og Åbenbaringens Bog kunne se, at det hænger sammen med, at de ikke har ladet
     sig påvirke af skøgen, det vil sige den frafaldne kirke eller dens døtre.

(Ved lidt læsning af Europæisk reformations historie kan man komme til den slutning,
     at de har ikke ladet sig påvirke af den Romerske kirke eller falden protestantisme.)

2)  Åb 14, 6 – 7: Forberedelsen af de troende (advarslen) til Jesu genkomst.

Med dette som indledning til de tre engles budskaber, så bliver det klart, at budskabernes
     formål må være, at forberede Guds folk, så de er i stand til at følge Jesus hele
     vejen.
En forberedelse, der skal berede et folk, dig og mig inklusive,
     der er klar til de sidste tiders udfordringer.

    a) Engle – der skal forkyndes for alle.

Så er du interesseret i at være klar til de sidste udfordringer, som denne jords klimaks vil
     bringe, så er det her i Åb 14, 7 – 12, du skal rette din opmærksomhed.

  Lad os begynde med at læse de indledende ord i vers 6:
Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk,

Johannes indleder således med at fortæller os, at der er en engel,
     der har et evangelium til hele verden.
Det er åbenbart til alle folkeslag og stammer, tungemål og folk.

Puha tænker du måske, den opgave er sandelig stor, det er godt der en engel der tager sig
     af det, så hviler det ikke på mig.

Men før vi bliver alt for komfortable, så lad os huske Åb 1, 1.
     Gud gav jo budskabet til sin Søn, der sendte det med en engel til Johannes,
     der giver det til dig, for at du kan bringe det til din omgangskreds.

  For øvrigt er betydningen af ordet engel på både græsk og hebraisk sendebud.
Det var jo som bekendt til mennesker Jesus sagde:
     Gå derfor hen og gør alle folkesalgene til mine disciple.

Jeg tror derfor roligt, vi kan regne det for enhver Kristens opgave,
     at dele dette budskab med sine omgivelser.

b) Evigt evangelium.

At budskabet er et evigt evangelium; kan man gøre sig mange tanker omkring.

Her vil jeg blot nævne Apostlen Peters bemærkning om (1 Peter 1, 20),
     at Jesus var fra før verden blev grundlagt var sat til side som den, der ville frelse verden
     hvis behovet opstod.

Ved syndefaldet mistede Adam og Eva deres uskyldighed og lige siden har evangeliet handlet
     om den retfærdigheds kappe, som kun Jesus kan give os.

På den måde strækker evangeliet sig fra den gang mennesket var klædt i uskyldighedens
     klare lys fra Gud selv, over vor tid hvor ingen anden end Kristus med sin retfærdigheds
     kappe kan dække over vore elendigheder (Es 61, 10), og frem til vi igen får lysets klæder i
     himlen og på den nye jord.

3)  Åb 14, 7: Den første engels budskab.

Med alle disse indledende betragtninger, er vi endelig kommet frem til det spændende,
     det væsentlige.

Frygt Gud.
Lad os læse fra Åb 14, 7:  og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav
og kilder.

Den første besked vi får er frygt Gud.
     Det er ikke et forslag eller en god ide, det er en kommando.
     Det er et krav!

Men hvad vil det sige at frygte?
Mit gamle Lademanns lektion siger, at frygt er en kraftig, ulystbetonet følelse som reaktion
     på en faresituation, der fremkalder reaktioner i kroppen såsom forhøjet puls
     og forøget energiproduktion i en sådan grad,
     at normale psykiske færdigheder som tænkning og overvejelse kan blokeres.

Jeg tror ikke det er den form for frygt der tales om her i Åb 14.

Min Hebræiske ordbog udlægger da også det at frygte Gud, med at vise ham ære
     og dyb respekt.

Denne udlægning kommer givet vis noget tættere på sandheden,
     men lad os se hvad bibelens tekster kan åbenbare for os.

Jeg vil meget gerne afslutte denne prædiken med læsningen af
     nogle tekster, der klarlægger hvad gudsfrygt egentlig er.

Lad os begynde med et par vers der fortæller, hvorfor vi bør frygte ham?

  Salme 33, 6: Ved Herrens ord blev himlen skabt,
hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund.
v7  Han samler havets vand som i en lædersæk
og det store dyb i sine forrådskamre.
v8  Hele jorden skal frygte Herren,
alle verdens beboere skælve for ham.
v9  For han talte, og det skete,
han befalede, og det stod der.

Det, at Gud kunne skabe alt det vi kan se omkring os, blot ved at tale,
     er mere fantastisk end noget menneske kan forstå,
     og det kræver altså at vi ære og respektere ham.

  Jer 10, 6Der er ingen som du, Herre, stor er du, stort er dit navn i styrke.
      
v7  Hvem må ikke frygte dig, du folkenes konge, det er din ret!
      Blandt alle folkenes vismænd og blandt alle deres konger er der ingen som du.

Ingen kan sidestilles med Gud, egentlig er det jo det Satan har nægtet at indse.
     Han ønsker at være Gud lig.

Det at frygte Gud indebære åbenbart, at vi anerkender hans storhed.

  Lad os også se på et budskab fra 5 Mose 6, 1: Dette er befalingerne, lovene og retsreglerne, som Herren jeres Gud har pålagt mig at lære jer; dem skal I følge i det land, I skal over og erobre, v2  for at du skal frygte Herren din Gud og holde alle hans love og befalinger, som jeg i dag giver dig, du og din søn og din sønnesøn, så længe du lever, så at du må få et langt liv. v3  Så hør dem da, Israel, og følg dem omhyggeligt, for at det må gå dig godt, og I må blive meget talrige, sådan som Herren, dine fædres Gud, har lovet dig, i et land, der flyder med mælk og honning.

Guds folk skulle altså følge Guds anvisninger for at de skulle frygte Herren deres Gud
     og holde alle hans love….

Her bliver Gudsfrygt og lydighed knyttet sammen.

  Lad os læse lidt videre (5 Mose 6, 4): Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. v5  Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. v6  Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, v7  og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. v8  Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, v9  og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte.

Her ser vi så en typisk hebraisk repetition.
     Alt af vigtighed bliver altid givet i mindst to varianter.

Her bliver kærlighed til Gud knyttet sammen med det at lære sig selv og sin familie Guds bud
     at kende.

Der tegner sig et billede af, at Gudsfrygt indbefatter begreberne lydighed
     og kærlighed overfor den skabende Gud.

Fire kapitler længere fremme i 5 Mose 10, 12 – 13 læser vi: Og nu, Israel, hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, vandre ad alle hans veje og elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, v13  så du holder Herrens befalinger og hans love, som jeg giver dig i dag, til bedste for dig selv.

Her bliver Gudsfrygt udlagt som det at gå Guds veje, elske ham, tjene ham og adlyde ham.

Lydighed og kærlighed står tydeligt frem.

Det er måske derfor Jesus selv sagde: Joh 14, 15: Elsker I mig, så hold mine bud;

Lydighed og kærlighed kan ikke skilles ad.

2 Kor 7, 1: Da vi nu har disse løfter, mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop
     og ånd og være hellige i gudsfrygt.

Kan du få øje på det? Her kæder Paulus faktisk helliggørelse og gudsfrygt sammen.

Den der ved Guds hjælp søger tilgivelse og forvandling,
     vil efterhånden bliver mere og mere gudfrygtig.

  Job 6, 14:  Den, der nægter sin næste godhed, har også glemt frygten for den Almægtige.

Der er mange tekster i bibelen, der fortæller, at gudsfrygt og godhed høre sammen,
     og at mangel på gudsfrygt og ondskab går hånd i hånd.

Ord 9, 10At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
     at kende den Hellige fører til forstandighed.

Det er tydeligt, at gudsfrygt er begyndelsen på noget positivt.

Appel

Når man betragter den sammenhæng de 3 engles budskaber kommer i, så er det tydeligt,
     Guds børn behøver at tage disse budskaber til sig,
     hvis de skal kunne bestå i den sidste tids prøvelser.

Når budskabet fra Gud selv lyder: Frygt Gud, så er udtrykket frygt,
     at betragte som en diamant med mange facetter.
Disse facetter indbefatter: Stor respekt, lydighed og kærlighed.

Det er mit håb, at vi alle må forstå, at vi for at kunne bestå i de prøvelser der kommer,
     må agte Gud højt, vi må lyde hans vilje og vi må elske ham.

Respekt for Gud, kærlighed og lydighed mod ham,
     er da også nogle af de ingredienser,
     der vil gøre, at du vil blive glade for at vær i himlen.

For at opleve dette behøver vi samvær med Jesus.
     Vi kan ikke elske eller lyde Jesus, hvis ikke vi kender ham
     eller bruger tid sammen med ham.
Lad os læse om ham, bede til ham og leve for ham som en virkelig discipel af ham.
Lad os hver især gøre den beslutning, at give Jesus første prioritet i vor liv.
Så har vi taget en vigtig del af de tre engels budskab til os. Amen.

Del siden