Indledning:
Jeg er glad for at kunne dele dette med dig.
Svanefamilien
For ikke så længe siden gik jeg en tidlig morgen forbi en lille sø i Tórshavn.
Der så
jeg en lille svane familie i færd med at lette.
Svanefamilien bestod af far, mor og to børn.
Da søen er ret lille lykkedes det ikke for den ene af ungerne, at komme højt nok op til at komme over nogle
lave buske.
Den måtte derfor nødlande for at undgå en kollision med buskene.
Alene og trist til mode vendte den tilbage til søen. Men denne ensomhed varede ikke længe.
Nogle få minutter
senere lagde både far, mor og den anden unge an til landing.
Familien var igen forenet.
Denne oplevelse af omsorg og kærlighed, rørte mit hjerte.
I Guds skaberværk råder der barmhjertighed
og kærlighed.
Når vi er samlet her i Guds hus på en sabbat, så er det jo for at tilbed netop den Gud og skaber, der har vist dig og mig kærlighed.
Dagens spørgsmål…
Med
disse indledende ord, så vil jeg gerne stille dig et spørgsmål.
Et spørgsmål, som jeg tror er vigtigt.
Spørgsmålet lyder sådan: Hvad er det der motivere dig til tilbedelse?
Hvad er det for en drivkraft, der ligger bag dit kristenliv?
I det du tænker lidt over dette spørgsmål, så lad os se lidt på nogle bibelske udsagn.
Gud elsker os
Lad
os begynde med den mest kendte tekst
Joh 3, 16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Denne elskede
og værdsatte tekst fortæller os, at Gud elsker os så ufatteligt meget, at han var villig til at ofre det dyrebareste han ejede. Sin egen søn for vor skyld.
Guds kærlighed til dig, er så stor, at ingen pris er for
stor for ham. Han vil give alt for at få din kærlighed til gængæld.
Når Gud således ønsker din kærlighed til gængæld, hvad er det så egentlig han forestiller sig?
Er det en lille
smule opmærksomhed fra din side, lidt tilbedelse sabbats formiddag
eller er det din fulde hengivenhed i alle livets forhold.
Guds bud om det at elske ham…
Lad os se, hvad bibelen selv siger
om Guds ønsker, når det gælder vort forhold til ham.
Vi vil begynde i 5 Mose 6, 4 – 5: Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. v5 Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit
hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.
Jeg lægger straks mærke til, at ordet hele bliver brugt tre gange.
Vi skal elske Gud af hele vores hjerte, af hele vores sjæl og af hele vores styrke.
Gud er fantastisk, han ønsker ikke et løst eller et andenrangs forhold til dig og mig, han ønsker, at vi skal elske ham med alt det vi har.
Hele vores hjerte og hele vores sjæl, det vil sige, at både vores krop og
vores åndsliv må være givet til Gud i kærlighed.
Endelig siger teksten af hele din styrke.
Martin Luther skrev i sin bibeloversættelse af 1545.
Med alle dine muligheder.
Så Gud
beder dig altså om med fuld kraft, at kaste alle de muligheder du har til rådighed ind i at elske ham.
Hvis vi ønsker et kærlighedsforhold med Gud, så må vi investere alt i det.
Os selv, alt hvad vi ejer og
alle vore evner og livsanstrengelser.
Måske tænker du, det er da for voldsomt, men lad os høre hvad Jesu sagde.
Jesus om det at elske ham…
Vi læser fra Luk 14, 26 – 27: (Bibelen på Hverdags Dansk) »Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre – ja, højere end sit eget liv. 27De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.
Det synets klart, at Jesus har det ligesom sin far. Jesus ønsker også din kærlighed fuldt ud.
Hvorfor mon det er sådan?
Lad os læse Joh 15, 9 – 13 og se om det afsløre noget:
Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. v10 Hvis
I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders
bud og bliver i hans kærlighed. v11 Sådan har jeg talt til jer,
for at min glæde
kan være i jer og jeres glæde blive
fuldkommen. v12 Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. v13 Større kærlighed har
ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.
v14 I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.
Dette budskab er intet mindre end fantastisk:
Jesus
siger, at vi er hans venner, hvis vi udføre hans ønske. Nemlig at vi elsker hinanden.
Samtidig siger Jesus, at dem der lever efter hans ønske, ja de bliver i hans kærlighed.
Jamen siger du måske, elsker Jesus da
ikke alle mennesker?
Jo det gør han, men dem der elsker ham tilbage, dem der gængælder hans kærlighed,
dem der udføre hans bud eller ønske, de får naturligvis mest
ud af Jesu kærlighed.
Jesus kaldte dem jo venner.
Og Jesus sætter ifølge dette ord sit liv til for sine venner.
Jamen døde Jesus ikke for alle menneskers synder, spørger du måske?
Jo det gjorde han, men det er kun Jesu venner der får noget ud af denne gave.
En gave er ikke meget værd før den modtages og pakkes op.
Der bliver ikke noget kærestepar ud af, at en mand elsker en
kvinde.
Det er først når hun gengælder hans kærlighed, at kirkeklokkerne får en chance for at ringe til bryllup.
Det er derfor Jesus længes sådan efter at få sin kærlighed
gengældt.
Jesus har erklæret sin kærlighed til dig, spørgsmålet er, hvordan du vil reagere på den?
Det at være i Jesu kærlighed!
Lagde du mærke til, at Jesus sagde: jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Joh 15, 10
Det harmonere med Jesu ord til sine disciple:
Elsker I mig, så hold mine bud; Joh 14, 15
For Jesus hænger det, at du elsker ham åbenbart sammen med din mulighed for at udføre hans ønsker eller bud.
Sandheden er jo den, at du og jeg ikke kan følge Jesu ønsker eller adlyde hans vilje, uden at han hjælper os med det.
I kristenlivet er der ingen gør
det selv metoder der virker!
Altså må det være kærligheden mellem dig og din frelser, mellem dig og Jesus, der giver dig den nødvendig motivation, således at du kan elske din næste.
Med det som baggrund,
så giver det også mening når Jesus siger:
Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Joh 15, 12
Jesus ved nemlig, at hvis vi elsker ham, så vil vi også elske hinanden.
Apostlen Johannes siger noget meget rammende i relation til dette:
1 Joh 3, 14 – 17: Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. v15 Enhver,
som hader sin broder, er en morder,
og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig.
v16 Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til
for brødrene.
v17 Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?
Essensen er den, at en kristen der elsker Jesus, altid vil være villig til at hjælpe en søster eller broder i nød.
Vores kærlighed til Jesus motivere os til at elske hinanden.
Hvor langt vil den indbyrdes kærlighed bringe os????
Men hvor langt vil denne indbyrdes kærlighed egentlig bringe os?
Lad os se hvad apostlen Paulus skrev til Galaterne i
Gal 5, 13 – 14: Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. v14 For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.«
Paulus taler
om, at vi kan tjene hinanden i kærlighed.
Det græske ord, der her er oversat med at tjene, taler faktisk om slaveri.
Så Paulus siger egentlig, vær salver for hinanden i kærlighed.
Nu har Paulus jo ikke tænkt, at vi skulle have magten over hinanden.
Det Paulus siger er egentligt, at hvis vi elsker hinanden, så vil vi ikke kunne lade være med,
at tjene eller hjælpe hinanden.
Det der har magten over os, er den indbyrdes kærlighed.
Rækkefølgen er lige til, når vi elsker Jesus kan vi ikke undgå, at elske hinanden og når vi elsker hinanden, kan vi ikke lade være med at tjene eller hjælpe hinanden.
Det er derfor, at det er så overordentligt vigtigt, at vi elsker Jesus.
Hele dit og mit kristenliv afhænger af det!!
Troens og kærlighedens plads..
Jamen siger du måske Martin Luther lærte os, at vi frelses ved tro og tro alene.
Ganske rigtigt, men før troen kan vokse frem, er kærligheden der.
Hvorfor havde Paulus ellers disse ord til os: 1 Kor 13, 1 – 3
Om jeg så taler med menneskers
og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte
bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
Dette universelle
og guddommelige princip, at kærligheden er det vigtigste og rundlæggende formulere E. G. White på denne måde:
I himlens øjne er det kun kærlighed, der giver en handling værdi. Mod en Bedre Fremtid 392.
Vi forstår det jo egentlig godt.
Der er formodentligt ingen af os, der ønsker at leve sammen med en ægtefælle hele livet, der ikke elsker os.
Det hjælper ikke noget at ægtefællen
er flot, klog, trofast, ærlig, hjælpsom og beskyttende.
Hvis der ikke også er kærlighed til stede i forholdet, er det ikke et optimalt forhold.
Kærlighedsforholdet begynder med Gud..
Nu om dage, er det til tider accepteret i vor kultur, at kvinden er den der frier til manden,
men sådan er det ikke når det handler om dit og mit Guds forhold.
Vi elsker, fordi (Gud)han elskede os først. 1 Joh 4, 19.
Det hele begynder med Gud, han viser i sin store kærlighed os syndige mennesker nåde.
Denne ufortjente nåde smelter vores hjerter, så vi fatter kærlighed til Gud.
Der opstår således
et kærlighedsforhold mellem dig og din frelser.
Her er det så, at troen får en chance for at spire frem, for vi ved alle, at i et kærlighedsforhold, så ønsker man at bruge tid sammen.
Der er ingen af os, der kender et forelsket par, der ikke ønsker at være sammen.
Når man elsker Jesus, så bruger man tid sammen med ham, så lære man ham at kende, man får tillid til ham og kommer således til at tro på ham.
For mig personligt er tro på Kristus en forelskelse i Kristus, der har udviklet sig til et stabilt og vedvarende kærligheds forhold mellem mig og min frelser.
Gerningerne som sidegevinst….
Når
du vandre gennem livet sammen med Kristus, så vil hans kærlighed smitte af på dig.
Så vil han give dig af sin rigdom.
Så vil Åndens gave blive din og når du pakker den op, så vil
du se, at kærligheden ligger øverst i æsken.
Med den gave, er der rigtigt mange ting der kan lykkes for dig!
Så kan du i sandhed bede bønnen: og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Matt 6, 12
Kærlighedens gave sætter dig i stand til, at tilgive selv din værste fjende.
Da er det muligt, at handle efter Jesu egne ord til os:
Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, Matt
5, 44
Men det bedste af alt er visheden om frelse. Apostlen Johannes siger følgende om kærligheden:
Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. v17 Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, 18 men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. 1 Joh 4, 16 - 18
Her er et klart budskab til dig og mig. Så længe du er i et kærlighedsforhold til Gud,
vil han aldrig i evighed slippe dig. Det kalder man virkelig frelses vished….
Min egen erfaring
Da jeg var en ung mand, kom jeg engang hjem i roehøstens tid.
Min far
var syg og kunne ikke selv køre roerne ind.
Mine søskende var for små til at klare det og frosten truede med at ødelægge roerne.
Den søndag arbejdede jeg så hårdt, at jeg splittede
mine arme fuldstændigt ad.
Vi havde ikke moderne maskineri, så jeg måtte læsse alle roerne med en roegreb.
Men ak, der var flere roer end jeg kunne klare på en søndag, så jeg ringede til Jens, der dengang
var arbejdsleder på Nutana og bad om fri til at gøre mit arbejde med roerne færdigt.
Jeg fik den besked, du kommer når du er færdig med roerne.
Da jeg mandag aften sad i toget på vej til Sjælland,
var jeg en glad ung mand.
Mine arme var så ødelagte, at det tog lang tid før de var hele igen.
Men jeg havde fred i sjælen.
Ingen havde bedt mig om at gøre den anstrengelse.
Det var en kærlighedsgerning jeg selv ønskede at gøre, mod den far som altid omsluttede mig med kærlighed.
Appel
Vi kan ikke leve som kristne i egen kraft. Vi kan ikke i egen kraft elske hinanden indbyrdes
i
menigheden.
Vi kan ikke i egen kraft elske de nørdede og besværlige.
Vi kan ikke i egen kraft tilgive dem der gør os ondt.
Vi kan ikke i egen kraft
med oprigtighed bede for vore fjender.
Vi kan ikke i egen kraft dele vore ejendele med de der trænger.
Vi kan ikke i egen kraft åbne vore hjem for flygtninge og hjemløse.
Men hvis vi elsker Jesus Kristus af hele vort hjerte, så kan hans kærlighed til os, gøre det muligt.
Derfor er spørgsmålet om, hvad der motivere dit kristenliv så vigtigt.
Lad os bede om, at Gud må fylde os med sin kærlighed,
sin rene og ægte kærlighed,
således at den bliver den motiverende kraft i vore liv. Amen.
Har du tænkt over hvad sand omvendelse er?
Det eneste middel (mod synden) for vores kirker, for vores familier og for enkeltpersoner er fuldstændig overensstemmelse med Guds vilje og karakter ..... Guddommelig nåde skal modtages dagligt, ellers vil ingen forblive omvendt. Forløserens lidelser i hans liv og i hans død gør det muligt for mennesket at vende tilbage til sin loyalitet (over for Gud) og blive forædlet og ophøjet.
Review og Herald 14. september 1897
Hvad er sand kristen vækst og er den overhovedet vigtig?
Den, der er optaget af sig selv, kan ikke vokse og bære frugt. Hvis du har taget imod Kristus som din personlige frelser må du glemme dig selv og prøve at hjælpe andre. Tal om Kristi kærlighed og fortæl andre om, hvor god han er. Udfør enhver gerning, som du bliver stillet over for. Hav en byrde for dine medmennesker og gør alt, hvad der står i din magt, for at søge at frelse dem. Eftersom du tager imod Kristi Ånd, den ånd, der viser sig i uegennyttig kærlighed og tjeneste for andre vil du vokse og bære frugt. Åndens frugter vil modnes i dit liv. Din tro vil vokse, din overbevisning blive dybere og din kærlighed fuldkommengøres. Kristi billede vil genspejles mere og mere i dig i alt, hvad der er rent, ædelt og smukt.
"Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed
og selvbeherskelse." Gal 5, 22. Denne frugt kan aldrig forgå, men vil modnes til en høst til evigt liv.
"Når frugten er tjenlig, tager han (Kristus) straks seglen frem; thi høsten er inde." Kristus venter med længsel efter at se sit billede åbenbaret i sin menighed. Når Kristi karakter genspejles i al sin fuldkommenhed i hans folk, vil han komme for at tage dem til sig.
Det er ikke blot enhver kristens forret at vente på Guds dags komme, men også at fremskynde den. 2 Peter 3, 12. Hvor hurtigt ville ikke hele verden blive tilsået med evangeliets sæd, hvis alle, der bekender sig til at tro på hans navn, ville bære frugt til hans ære.
Den sidste store høst ville hurtigt modnes, og Kristus ville komme for at indsamle det dyrebare korn.
Kristi Lignelser side 56