Gud ønsker vi skal høre hans søn Jesus Kristus.

Tekst: Matt 17, 1 – 6: Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt.

Forklarelsen på bjerget

En aften tog Jesus Peter, Jakob og Johannes med op på et ensomt beliggende bjerg.
Både Jesus og disciplene var trætte efter dagens arbejde, så den stejle bjergsti tog hårdt på dem.
Disciplene var vandt til, at Jesus ofte søgte ensomme steder for at bede, alligevel undredes de over, at det var nødvendigt at gå så langt.

Da de endelig var fremme bad Jesus sine disciple om at vente,
    mens han selv gik lidt til side og udøste sit hjerte for Gud i bøn.

Time efter time bad han.
Han ænsede hverken duggen der gennemvædede ham eller nattens mørke. Han tænkte på sine elskede disciple.

Jesus vidste at hans disciple var kede af det; han havde fornyelig fortalt dem om sin snarlige død.
Han ønskede at opmuntre dem og styrke deres tro.

Han bad om, at de måtte se den herlighed, som han havde hos Gud før verden blev til,
    og at de måtte se et glimt af det rige, som han var kommet for at etablere.
- et mirakel som bekræftede, at Jesus virkelig var Guds søn.

Og Jesu bøn blev hørt.
    Himlen åbnede sig og badede bjerget i et lys, som lagde sig omkring den bedende Jesus.
Guddommeligt lys strålede fra Jesus selv, der rejste sig og trådte frem for disciplene i guddommelig majestæt. ”Hans ansigt lyste som solen,” og ”hans klæder blev blændende hvide.”

Du kender beretningen om hvordan Elias og Moses mødte Jesus der på bjerget ellers kan du læse den i Matt 17.

Vi vil gå lige til klimakset og høre Guds budskab til disciplene:
Matt 17, 5 lyder således, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«

Her fortalte Gud selv, at Jesus Kristus virkelig er hans søn.

Og så kom han med en befaling. Hør ham!

Denne befaling eller verdens vigtigste og bedste råd til os mennesker bør vi ikke overhøre.

Hør ham! Hør Jesus! Hør hvad Jesus har at sige til dig!

Vi har alle brug for at høre hvad Jesus har at fortælle os.
Derfor vil jeg i dag fokusere på nogle specielle udtalelser af Jesus.

Jesus kom ofte med en interessant vending når han ville understrege noget.

I Matt 18, 3 siger han for eksempel: »Sandelig siger jeg jer:
    Hvis I ikke vender om
    og bliver som børn kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

Dette udtryk sandelig siger jeg jer var typisk for Jesus når han ville understrege noget.

Når evangelisten Johannes gengiver disse ord af Jesus, lægger han så interessant nok endnu mere fokus på budskabet ved at gentage ordet sandelig.

Det lød for eksempel sådan: Joh 6, 26:
»Sandelig sandelig siger jeg jer:
I leder ikke efter mig fordi I fik tegn at se men fordi I fik brød at spise …

I sit evangelie gengiver Johannes 25 gange denne udtryksform
    fra Jesus. Sandelig Sandelig siger jeg jer.
I dag vil vi se lidt på 7 af disse budskaber fra Jesus, videregivet i kærlighed af Johannes, kærlighedens apostel.

Kristus:

Først vil vi vend os mod Joh 8, 58:

Her finder vi Jesus i en samtale med jøderne.
»Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.«

Jesus siger lige ud, at han har være til før Abrahams tid.

At han havde været til i mere end 2000 år.
    Her siger Jesus, at han er mere end et almindeligt menneske.

Johannes uddyber det således i indledningen til sit evangelie:
    Joh 1, 3: Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.

Tænk rigtigt over ordene: Alt blev til ved Jesus,
    og uden Jesus blev intet til af det, som er.

Altså var Jesus der før alt andet …. og skal vi være helt ærlige,
    så kan vi nok ikke rigtigt forstå det.

Vi bør bare tage det til os, og tro det ….
    Fordi han er alles skaber, så kan han også være alles frelser …

Glæde over frelsen:

Dagens næste Jesu ord til os, ytrede Jesus kort før sin død:
Vi finder det i Joh 16, 20: Sandelig, sandelig siger jeg jer:
I skal græde og klage, men verden skal glæde sig.
I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde.

Hvor er disse ord sande. Da disciplene så Jesus hængt på korset,
    da mistede de modet, de forstod det ikke, de græd ….

På pinsedagen fyldtes de derimod af Guds ånd …..
    en erfaring der blev til megen glæde ….

Når du og jeg oplever evangeliet.
   Guds kærlighed og Jesu nåde, der møder de åndeligt døde.
  
    Dem der var tynget af syndens mørke, men som gennem Jesus er genrejst til liv.
Ja da fyldes vi af glæde.

Evangeliet er ikke bare et budskab om, hvordan dårlige mennesker
    bliver gode, det er den kraft, der gør døde mennesker levende.

Det handler ikke om, hvordan Jesus gør os en lille smule bedre.
    Det handler om, hvordan vore kolde, døde hjerter ved Guds kraft begynder at slå igen.

Et sådant mirakel er virkelig værd at glæde sig over.

Omvendelsen er nødvendig:

Men det er ikke bare værd at glæde sig over, det er også nødvendigt for en kristen.

De fleste af os husker jo nok disse kendte ord som Jesus sagde
    til Nikodemus. Vi finder dem i Joh 3, 3:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«

En ny fødsel er jo en ny begyndelse.
    En begyndelse på noget nyt og anderledes.
    Det naturlige for os mennesker er, at følge vore egne tilbøjeligheder og lyster.
At tilfredsstille os selv.

Dem der hører Jesu røst fordømmes ikke:

Det er dette liv, livet der fokuserer på selvtilfredsstillelse vi ved
    Guds hjælp må lægge bag os.

Jesus beskriver det nye liv.
    Livet efter den nye fødsel med disse ord: Joh 5, 24:

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord
og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.

Vi er ikke ukendt med at tro på Gud er knyttet til det evige liv, men hvordan håndtere vi Jesu klare besked om, at vi også må høre hans ord for at kunne gå fri i dommen?

Hvad vil det egentlig sige at høre?

I vor verden så høre vi alt for meget.

Vor dagligdag er fyldt med nyheder, headlines, hastags, posts,
    tweets og så videre….
Du og jeg høre så uendeligt mange ting, men det meste af det går ind ad det ene øre og ud af det andet.

I vor kultur har vi hørt når bare vi har registreret informationen.
    I vor forståelse behøver vi ikke at reagere på informationen for at have hørt den.
I vort tankesæt så har vi hørt, at det er sundt at spise grønsager, også selvom vi ikke begynder at spise dem.

Sådan er det bare ikke i hebræisk tankegang.
    Sådan tænkte Jesus ikke …

I det Gamle Testamente er der ikke noget egentligt ord for
    lydighed. Ordet at høre dækkede meget bredt ….

At høre inkluderede hørselen, det at være opmærksom på det hørte og det at rette sig efter det.

Det er også derfor Jesus kunne sige: Joh 15, 14: er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.

Eller Johannes på sine gamle dage kunne skrive i sit sidste skrift
    kendt som Johannes Åbenbaringen: Åb 14, 12:
Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.«

Måske forskrækker det nogen, at Jesus gør frelse afhængig af, at vi retter os efter hans ord?

Men helt ærligt, når Jesus kalder os til at være hans disciple;
    det vil sige elever eller lærlinge hos ham, så giver det rigtig god mening.

En elev der ikke vil rette sig efter lærerens anvisninger, opnår ikke noget godt resultat.
En elev af Jesus, må elske sin Herre og mester.

Og om det forhold siger Jesus: Joh 14, 15: Elsker I mig, så hold mine bud;

Når man tænker over det, så er tro på Gud og lydighed mod Kristus ikke modsætninger, de går fint hånd i hånd.

Den der tror på Jesus skal gøre troens gerninger:

I Jesu bøn gengivet i Joh 17 taler Jesus om, at ligesom han og Faderen er i hinanden, sådan må også vi som Guds børn være både i Faderen og i Sønnen.

Når vi er i Gud og hans søn, så vil deres ønsker og motiver også blive vore ønsker og motiver.

Dette nære forhold beskriver Jesus i Joh 14, 12 med ordene:

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen.

Er det ikke herligt, en kristen har de samme ting på agendaen som Jesus har.
Jesus siger, den, der tror på mig, han eller hun skal også gøre de gerninger, jeg gør,

Det kan virke overvældende, men der var mere i Jesu ord,
    lad os læse det igen: og hvad I end beder om i mit navn,
    det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen.

Når Jesus sender os til mennesker som hans budbringere af barmhjertighed og med evangeliet om nåde, så ønsker han at være den drivende kraft i vore liv.

Når vi beder om hjælp til formål, der vil herliggøre Gud selv, så vil Jesus selv være aktiv i vore liv, i vore hjerter.

Den kristne må leve i kraft af Jesus:

Om vor afhængighed af Jesu kraft i vore liv, sagde Jesus selv:
Joh 6, 53:

»Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig.

Jesus sagde tydeligt, at han levede i kraft af sin Fader og at vi skal leve i kraft af ham.

Det at høre Jesu ord er ikke et gør det selv projekt.

Hvad var det Jesus sagde: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.

Vi må spise af Jesus … vi må modtage fra ham  … ellers har vi ikke liv i os.

Jesus sagde: Åb 3, 20: Se, jeg står ved døren og banker på;
    hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham
    og holde måltid med ham og han med mig.

Lagde du mærke til det. Vi må høre Jesu ord og vi må åbne døren.

Vi må både høre og reagere….
    Vi må aktivt tage Jesus til os ….

Jesus lover den trofaste evigt liv:

Gør vi det, så er Jesu løfte til os helt ubeskriveligt, det lyder sådan: Joh 8, 51:

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«

Her taler Jesus om den evige død og ikke den søvn, mange må opleve før Jesus kommer igen.

Lad os høre Jesu ord og holde fast ved det.

    Lad os høre Kristus på hans måde ….
        Lad os høre Jesu stemme og reagere på den ….

Lille Juma hørte og reagerede på det ….

Juma var en lille dreng på tre år.
    Han gik med sin far ud i haven. Faderen skulle plante kål og majs.
Imens faderen arbejdede,
    lejede drengen som sædvanlig med det han nu kunne finde.

Efter nogen tid kedede han sig og søgte efter et mere spændende sted, hvor han kunne lege.

Så fik han øje på den nye jernbane der var blevet bygget mellem
    Mombasa og Kisumu. Det er i Kenya.

Det var et godt sted at lege syntes han.
    Fine blanke skinner så langt øjet rakte.
    Han satte sig midt mellem skinnerne og hyggede sig vældigt.

Pludselig hørtes der en skarp fløjten idet toget nærmede sig.
    Faderen så op, men kunne ikke få øje på lille Juma.
    Til sidst så han ham til sin skræk mellem skinnerne.

Han kunne ikke nå over til drengen før toget kom og han turde ikke kalde på ham, fordi drengen let kunne falde over skinnerne og måske ikke kunne nå at flytte sig før toget
    ville ramme ham.

Han råbte derfor: Juma læg dig helt ned med hovedet mod jorden.
    Du må ikke bevæge dig før jeg siger til.

Juma lagde sig ned. Helt ned som faderen havde sagt og så dæggede togets mørke ham.

Drengen oplevede det larmende mørke som en evighed, men han flyttede sig ikke.
    Han havde lært, at når faderen sagde noget, så måtte han gøre det.

Mørket skræmte ham, han ville gerne løbe til sin far, men han havde fået at vide, at han skulle blive liggende.

Endelig så han lyset igen og der var hans far.

Oh, Juma sagde faderen, endelig er du i mine arme igen.

Lad os alle opmuntre hinanden til at tro på Gud og virkelig høre Jesu ord.

Da vil Jesus give os evigheden sammen med ham. Amen

Del siden