Vækst gennem beskuelse og åndelig opbakning
Vi præges og forandres alle af det vi oplever. Flere af de egenskaber jeg har gavn af i min egen tilværelse i dag, kan jeg takke min
far for. Som ganske lille ville jeg sige: ud far prøje. Jeg kunne ikke sige pløje, men så snart jeg kunne gå, fulgte jeg efter ham i landbrugsarbejdet. Idet jeg oplevede hans væsen, så jeg hvordan han gjorde forskellige
ting, hvordan han arbejdede og hvordan han tog vare på dyrene. I dag er jeg klar over, at min praktiske sans og min tålmodighed, er karaktertræk jeg lærte af ham.
At beskue Kristus
Det, at Kristus blev
født ind i denne verden og levede her som menneske i 33 år, giver os rig mulighed for at betragte hans liv. Ved denne årstid glædes vi naturligvis over Jesus fødsel, men Jesus var ikke kun et barn, han voksede også op
og levede et voksenliv, med alle de udfordringer denne verden byder på. Da jeg var barn blev Jesu liv levendegjort for mig igennem Bibelens Skatkammer, som voksen genoplever jeg ham gennem evangelierne. Det kan blive næsten som om, man har vandret
i Jesu fodspor. Man kan i sit indre opleve, hvordan Jesus relaterede til sin familie, sit arbejde, sine venner og dem han forsøgte at hjælpe.
Det således at betragte Kristi liv vil uvægerligt føre til, at man enten betages
af hans vidunderlige karakter eller også vil man tage afstand fra ham. Hvis man tiltrækkes af ham, hvis man syntes om det man ser, vil hans være måde smitte af på en. Man vil begynde at ligne ham. Hvis vi er positive overfor Jesus,
vil hans gode eksempel uvægerligt påvirke os helt ind i vort inderste. Det vil for altid ændre vor karakter.
At kende Kristus
Jesus siger tydeligt, at han vil frelse dem der kender ham (Joh 17, 3). Men hvad vil
det så sige, at kende Jesus? Drejer det sig om, at kende hans jordiske historie? At kende hans gerninger eller hans mirakler? Drejer det sig om, at kunne udlægge hans lignelser? At kende og kunne viderebringe hans gode budskab? Eller er det noget
helt andet?
Nogle mennesker kender vi, fordi vi ved hvem de er og hvad de foretager sig i livet. Andre kender vi, fordi vi lever sammen med dem hver dag. Vi er måske i familie med dem eller vi arbejder sammen med dem.
Hvis jeg kender Jesus,
fordi jeg ved, at han er Guds søn og at han engang var her på jorden og gjorde mange herlige ting. Er det så nok til, at Jesus vil anerkende dette kendskab og frelse mig? Eller ønsker Jesus et kendskab, hvor jeg lever sammen med ham
hver dag? Hvor jeg dagligt bruger tid sammen med ham. Hvor jeg involvere ham i alle aspekter af mit liv. Familieliv, fritidsliv, arbejdsliv osv.
Ifølge Jesus selv, så ønsker han os alle sammen som sine disciple (Matt 28, 19).
En discipel er en elev eller en følgesvend. Det vil sige en, der hele tiden er sammen med Jesus og tager ved lære af ham. En elev er ikke udlært. Det er ikke en, der kan det hele på forhånd, men det er en, der er villig til at
lære nyt fra sin Mester hele tiden. Det er en, for hvem det er naturligt, at følge Lærerens anvisning hele tiden. En der konstant lader sig opmuntre til at gøre det, der er godt og at undlade det, som ikke gavner. Ifølge bibelsk
tankegang så er kendskab noget intimt, noget fortroligt og nært. Jesus siger jo, at han gerne vil være i os, ligesom Faderen er i ham (Joh 17, 23).
Kristen i hverdagen
Men hvad vil det så sige, at
leve sammen med Kristus i hverdagen? Hvor mange aspekter af mit liv berøre det? Er der i det hele taget noget som helst i min tilværelse, der ikke er inkluderet i min gudsdyrkelse?
Paulus siger jo: Så formaner jeg jer, brødre,
ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. v2 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle,
ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne (Rom 12, 1 – 2).
Det kan være naturligt at tænke, at gudsdyrkelse foregår i tanke og følelseslivet,
men når Paulus inkludere vore legemer i gudsdyrkelsen, og beder om, at vi skal bringe vore legemer frem for Gud i hellig tilstand, så rækker det meget videre. Så inkludere kristendom i hverdagen ikke kun tankeliv og gode handlinger,
så handler det også om, hvordan vi behandler vort legeme og hvordan vi bruger legemet. Når vi læser den bibelske tekst, så bliver det klart, at hvis man er en virkelig Kristi efterfølger, så er der ikke et eneste
område i vor tilværelse, hvor vi ikke involvere Kristus. Så er Kristus med os, når vi er på arbejde, han er med os i vore fritids interesser, i vor stræben efter et sundt liv, når vi er familie, ja selv når mand
og kone er mest intime.
For at det kan blive på den måde, så må en kristen have daglig kontakt med Kristus gennem bibel læsning og bøn. Man kan ikke være så et med Kristus uden at bruge tid sammen med
ham. Dette er en af de områder, hvor jeg selv har gennemgået en forvandling. Som ung var mit åndelige liv på sultekost og selv om jeg nu dagligt bruger tid med min frelser, så behøver jeg fremdeles at opprioritere mit personlige
forhold til Kristus.
Når vi bruger tid sammen med Kristus, viser det sig samtidigt, at han gradvist løfter os ud af vore dårlige vaner. Som Paulus siger, så må vi lade os forvandle idet vort sind fornyes. Da vil vi også
forstå, hvad der behager Gud (Rom 12, 2).
Selv den simpleste gerning gjort godt og hæderligt er et kristent vidnesbyrd. Da jeg var en stor dreng oplevede jeg, at selv det at hakke roer eller jordbær kunne gøres både godt
og dårligt. Resultatet var under alle omstændigheder et vidnesbyrd for omgivelserne. Som kristen er det mit håb, at jeg ved Jesu hjælp altid gør mit bedste selv i det mindste. Da Jesus som dreng brugte hammer og stemmejern i
sin fars værksted, så tror jeg, han var både omhyggelig og ordentlig med alt sit arbejde.
At være salt og lys
Hvorfor nu være så omhyggelig i kristenlivet? Vel Jesus sagde jo: I er verdens
lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. v15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. v16 Således
skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene (Matt 5, 14 – 16).
Kristus kom her til jorden, for at vi skulle få et glimt af Gud selv. Den kristnes livsstil skulle også
gerne få folks opmærksomhed vendt mod Gud og hans godhed. Når det ses, hvilke mirakler Gud gør i sine børns liv, vil flere få lyst og kærlighed til Gud.
Af nåde alene
Hvordan skal
dette gå til? Personligt er det aldrig lykkedes for mig, at hive mig selv op ved hårene. Jeg har kæmpet med uvaner i mit liv og tabt. Lad os høre hvad Jesus siger: Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg
i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre (Joh 15, 5).
Et kristenliv kan kun leves sammen med Jesus. Kraften til det gode liv fås fra ham. Du kan intet gøre for at fortjene det, men slår du
dagligt følge med ham, så får du det ufortjent. Du får det af nåde, ikke fordi Jesus er nødt til, at give det til dig, men fordi han elsker dig. Dette er også svaret på, hvorfor han lod sig føde ind
i denne verden.
Venligst Allan
Har du tænkt over hvad sand omvendelse er?
Det eneste middel (mod synden) for vores kirker, for vores familier og for enkeltpersoner er fuldstændig overensstemmelse med Guds vilje og karakter ..... Guddommelig nåde skal modtages dagligt, ellers vil ingen forblive omvendt. Forløserens lidelser i hans liv og i hans død gør det muligt for mennesket at vende tilbage til sin loyalitet (over for Gud) og blive forædlet og ophøjet.
Review og Herald 14. september 1897
Hvad er sand kristen vækst og er den overhovedet vigtig?
Den, der er optaget af sig selv, kan ikke vokse og bære frugt. Hvis du har taget imod Kristus som din personlige frelser må du glemme dig selv og prøve at hjælpe andre. Tal om Kristi kærlighed og fortæl andre om, hvor god han er. Udfør enhver gerning, som du bliver stillet over for. Hav en byrde for dine medmennesker og gør alt, hvad der står i din magt, for at søge at frelse dem. Eftersom du tager imod Kristi Ånd, den ånd, der viser sig i uegennyttig kærlighed og tjeneste for andre vil du vokse og bære frugt. Åndens frugter vil modnes i dit liv. Din tro vil vokse, din overbevisning blive dybere og din kærlighed fuldkommengøres. Kristi billede vil genspejles mere og mere i dig i alt, hvad der er rent, ædelt og smukt.
"Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed
og selvbeherskelse." Gal 5, 22. Denne frugt kan aldrig forgå, men vil modnes til en høst til evigt liv.
"Når frugten er tjenlig, tager han (Kristus) straks seglen frem; thi høsten er inde." Kristus venter med længsel efter at se sit billede åbenbaret i sin menighed. Når Kristi karakter genspejles i al sin fuldkommenhed i hans folk, vil han komme for at tage dem til sig.
Det er ikke blot enhver kristens forret at vente på Guds dags komme, men også at fremskynde den. 2 Peter 3, 12. Hvor hurtigt ville ikke hele verden blive tilsået med evangeliets sæd, hvis alle, der bekender sig til at tro på hans navn, ville bære frugt til hans ære.
Den sidste store høst ville hurtigt modnes, og Kristus ville komme for at indsamle det dyrebare korn.
Kristi Lignelser side 56