Vor talsmand i himlen af Allan Falk

Kristne ved, at de har en talsmand i himlen.
Hvad siger den bibelske tekst egentlig om denne talsmand?

Hebræerbrevet beskriver Guds Søn som vores fantastiske ypperstepræst, som forstår vores svagheder, fordi han ligesom vi mennesker har været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at falde for dem. Samtidig opmuntres vi til frimodigt at træde frem for Guds trone, netop fordi Jesus i sin nåde og barmhjertighed altid vil hjælpe os. (Heb 4, 14 – 16)

En hjælp, som vi ifølge apostlen Paulus’ ord har brug for. Han sagde nemlig i al korthed, at de af os, som ønsker at aflægge vores gamle livsstil, hvor vi bliver bedraget af vores eget begær og er på vej mod fortabelsen, kan få hjælp til at iklædes det nye liv, som Gud giver enhver, så vi kan ligne Jesus og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden. (Ef 4, 21 – 24)

Men vi har nok alle oplevet, at et liv i lydighed mod Jesus ikke er nogen let sag, derfor sagde apostlen Johannes også, at vi bedrager os selv, hvis vi siger, at vi aldrig gør noget syndigt. Samtidigt opmuntre han os til ikke at synde, men forvissede os i samme åndedrag om, at hvis vi gør noget forkert, og derefter bekender vores synd, ja så kan vi være sikre på, at talsmanden, som selv er trofast og uden synd, at han inderlig gerne vil tilgive os og fjerne vores skyld. (1 Joh 1, 8 – 1 Joh 2, 2)

I den kristne vandring oplever vi således, at vi har brug for hjælp på flere områder. Vi behøver ofte tilgivelse og vi behøver altid hjælp til forandring af vor livsstil. Indenfor den Lutherske rettroenhed kalder man det saliggørelse. 

Den himmelske helligdom.

Jesus fortalte ofte lignelser når han skulle forklare en sandhed. En historie fra virkeligheden forstås altid bedre end tør teori. I det Gamle Testamente finder vi sådan en lignelse, der beskriver Jesu tjeneste som talsmand for menneskeheden. Tempeltjenesten hos Israelitterne med alle dens ritualer, viste frem til Jesu gerning her på jorden og i himlen, hvor han er nu. Jesu ypperstepræstelige gerning foregår nemlig i den sande helligdom i himlen, som var forbilledet for den jordiske helligdom Moses byggede. (Heb 8, 5) Apostlen Johannes fik ved et syn et lille kig ind i den himmelske helligdom. (Åb 11, 19; 15, 5)

Jesu tjeneste i helligdommen

Når vi forsøger at forstå, hvad der foregår i den himmelske helligdom, er det vigtigt, at have klart for sig, at det er Jesus Kristus der er ypperstepræst der. Det er ham der udføre den tjeneste, som er så uhyre vigtig for os mennesker. Det er Jesus, der er vor talsmand i himlen.

Forbønstjenesten

Esajas kapitel 53 slutter af med at fortælle, at Jesus trådte i stedet for syndere. Luthers bibel siger, at Jesus skulle bede for syndere. Hvorfor er det nu så vigtigt? Jesus lærte jo sine disciple, at vi mennesker selv kan bede til vor himmelske Fader. Og alligevel fortæller Paulus, at vi hverken ved hvordan vi skal bede eller hvad vi skal bede om. (Rom 8, 26)
Sagens kerne er den, at når vi beder til Gud Fader i Jesu navn, så lægger Jesus det til vor bøn, som den mangler. I gammel tid, så samledes Israels folk omkring tabernaklet og bad. Inde i den hellige afdeling af teltet ofrede ypperstepræsten samtidig røgelse på alteret foran Guds ansigt. Røgelsen der steg op foran Guds trone, symboliserede den gerning Kristus gør, når han lægger til vore bønner det vi ikke selv formår. Hvilken kærlighed.

Tilgivelsens og renselsens tjeneste

Når det gælder tilgivelse for synd, så siger apostlen Johannes lige ud, at Jesus er Guds lam, som bære verdens synd. (Joh 1, 19) I det Gamle Testamentes tid, så blev lammet slagtet i forgården, hvorefter blodet blev administreret forskellige steder enten i forgården, eller også inde i teltet. Det vigtig er, at der måtte blod til for at sone for synden.
Efter Kristi død på korset, så fortæller Hebræerbrevet kapitel 9, 11 – 14 os, at Jesus er vores ypperstepræst i himlen i dag og at han gør forsonings tjeneste for os, idet han frembære sit eget blod på vore vegne. I praksis vil det sige, at når vi beder Gud om tilgivelse, så fremholder Jesus sit offer for sin Fader, og beder ham om, at lade os gå fri. Jesus tager vor skyld. Sikke en talsmand og stedfortræder.

Kraft og styrke til daglig dagen

Johannes kapitel 6 fortæller os, at Jesus er det livets brød, som vi nødvendigvis må spise, for at kunne leve som hans disciple. Selv samme Johannes fortæller os i sit 14 kapitel, at Jesus efter sin himmelfart ville sende os talsmanden eller Helligånden. Tanken om, at vi behøver styrke fra Gud både fysisk og åndeligt, hænger utroligt godt sammen med, at Jesus i Fadervor lærte os, at bede om dagligt brød.
I tabernaklet i gammel tid, hældte ypperstepræsten olie på lampen morgen og aften. Et fint billede på, at vi altid behøver mere af Guds ånd. Ligeledes lagde han hver uge nye brød frem på bordet i det hellige. Et billede på, at vi altid behøver at tage næring til os fra vores Gud og skaber Jesus Kristus.

Tanken om, at vi har en talsmand i himlen. En ypperstepræst i himlens tempel, er betrykkende. Han taler vor sag over for universets hersker. Han beder for os. Han soner for os. Han styrker os.

Del siden